GODT NYTÅR 2021

2020 har været en prøvelse ikke bare for os i Danmark, men også resten af verden. Ikke siden den Spanske syge har vi oplevet en pandemi af globale dimensioner og så indgribende i vore liv. Afsavn er nok det ord som flest vil forbinde Covid-19 med. Savnet af kære man har mistet eller savnet af at være sammen, som vi plejede eller bare savnet af en hverdag, som vi kendte den. Midt i alt det triste er der også håb – Håb, fordi vi som verden har set, at når vi arbejder sammen om et fælles mål, så formår vi det utrolige. Hvem ville, i marts, have troet det muligt, at vi kort før 2021 ville begynde at vaccinere mod Covid-19. Må 2021 blive året hvor globale, nationale og personlige konflikter finder deres løsning.