Gynækologisk/urologisk fysioterapi med Luna

Gynækologisk/urologisk fysioterapi

Forløbet vil altid bestå af en gynækologisk/urologisk undersøgelse. Herefter sammensættes et behandlingsforløb. Dette vil oftest indeholde en blanding af manuel behandling, instruktion i hjemmeøvelser, rådgivning og vejledning.

Vores fysioterapeut Luna varetager fysioterapi til patienter med inkontinensproblemer og andre gynækologiske problematikker.

Inkontinensproblemer

Inkontinensproblemer opstår hos en stor andel af befolkningen og har stor indvirkning på livskvaliteten. Inkontinens kan opstå i forbindelse med graviditet eller efter fødsel, men også på andre tidspunkter i livet i alle aldre og hos begge køn.

Er du i tvivl om, det er muligt at behandle din inkontinens er du altid velkommen til at booke tid til en undersøgelse. Her vil det blive undersøgt og klarlagt hvad årsagen er til problematikken samt hvad behandlingsmulighederne er. Er fysioterapi ikke den bedst mulige behandling, vil vi altid rådgive i anden behandling og hjælpe dig videre i systemet. Der er altid noget at gøre ved inkontinens.