Ryg og nakke er centrale for vores bevægelse og god kontrol er også vigtig når vi sidder og står. Rygsøjlens led er skabt med det formål at vi kan bevæge os i flere retninger og planer og klarer som regel jobbet uden at vi tænker nærmere over det.
Nu er det bare sådan at vi dagligt udsætter ryggen og nakken for belastning på mange forskellige måder. Og vi behandler den måske ikke altid lige hensigtsmæssigt! Det er derfor ikke så overraskende at vi kan opleve at få smerter i ryg eller nakke på et eller andet tidspunkt.
Hvem får smerter i ryg og nakke ?
Smerter i ryg eller nakke kan ramme alle aldersgrupper, men ses hyppigst blandt 20-39 årige. Faktisk oplever op til 45% af befolkningen at få smerter i ryg og nakke inden for et år. På et eller andet tidspunkt i livet vil et sted mellem 60-80% opleve at få smerter i ryg og nakke.
Hvad er forskellen på akutte og kroniske (langvarige) smerter
Definition
- Rygsmerter kan inddeles i akutte og kroniske
- Akutte rygsmerter har varighed under 6 uger
- Kroniske rygsmerter har varighed over 12 uge
Hvad forårsager smerter i ryg og nakke?
Overordnet ses hyppigt hold i ryggen eller nakken som en direkte årsag til smerter, uheld, arbejdsstillinger eller sport kan også være de udløsende faktorer. Derudover kan det være pga. diskusprolaps eller andre lidelser i rygsøjlen.
I en del tilfælde findes den egentlige årsag aldrig – for faktum er at der kan være flere sammenhængende årsager som ligger til grund for smerter i ryg og nakke. Smerterne beskrives ofte med symptomer som:. Spændte eller ømme muskler, låst i ryg eller nakke og kan ledsages af strålende fornemmelser ud i arme eller ben. Nogle oplever også at vejrtrækning føles hæmmet.
Kan jeg få smerterne væk?
I mange tilfælde varer ryg og nakke smerterne et par uger som forsvinder så af sig selv. Det er imidlertid vigtigt ikke at ignorere eventuelle resterende gener. Da disse kan blive af mere langvarig karakter med f.eks. tilbagevenden af smerter og gener – mere eller mindre hyppigt.
Når først ryg og nakke smerter har varet mere end 14 dage anbefaler vi at man søger hjælp og få afklaret hvad der bør gøres for at få det bedre.
Her på Park Alléens Fysioterapi har vi stor erfaring med ryg og nakke smerter. Hos os er du derfor i kyndige hænder ifht. at få den rette hjælp til dit problem.
Hvis det er muligt prøver vi sammen med dig at finde årsagen til dine smerter i ryg eller nakke. Ud fra samtalen med dig og vores fund i undersøgelsen sætter vi sammen målet for behandlingen. Vi foreslår en plan for hvad der skal til for at afhjælpe dine smerter og om mulig forebygge at de kommer igen.
Sammen gør vi forskellen
At fjerne eller mindske smerter i ryg og nakke har den største grad af succes når vi hjælpes ad. Vi kan hjælpe dig med at løsne låste led og spændt muskulatur gennem manuelle teknikker. Det stopper dog ikke der, for du kan aktivt hjælpe til din vej tilbage til før du fik dine ryg eller nakke smerter. Ved hjælp af de øvelser du bliver instrueret i, fokus på bevægemønstre og arbejdsstillinger samt generel belastning kan du selv gøre en masse for at få det bedre. Det gælder både på kort, men også på længere sigt.
Genoptræning
Din specifikke skade kan være mere sårbar og måske kræve længere supervision og for andre kan det være svært at fastholde sig selv i de gode vaner med træning og bevægelse på egen hånd. Det ved vi godt på Park Alléens Fysioterapi.
Vi tilbyder derfor at understøtte med yderligere Genoptræning og opfølgning. Vi har bl.a. flere forskellige Hold, som du med fordel kan træne videre på. Derudover råder vi over en veludstyret trænings afdeling. Hvor du på egen hånd, med mulighed for supervision, kan fortsætte din genoptræning. Det er trygt og motiverende.
Er det noget du kunne tænke dig at høre mere om? I så fald vil vi bede dig Kontakt os på info@parkallefys.dk eller ringe til os på 86126060. Du kan også følge med på Facebook eller/og Instagram og/eller Linkedin