Har du let til moderat artrose (slidgigt) i hoften?
Forskning peger på, at træning og patientuddannelse er effektive behandlingsmetoder, hvis man
har hofteartrose.
Park Alléens fysioterapi deltager lige nu i et forskningsprojekt, som
undersøger om patientuddannelsen alene er effektivt, eller om det er nødvendigt at kombinere
det med træning. Dertil undersøges det hvilken effekt træningen har på strukturer i hofteleddet.
Hvis du vil være med i forsøget, vil du få gratis patientuddannelse uanset hvilken gruppe du bliver
udtrukket til. Den ene halvdel af alle deltagere vil blive udtrukket til også at modtage et 12
måneders gratis træningsforløb. Her vil en fysioterapeut hjælpe dig med at komme godt i gang
med træningen og justere den undervejs. Du skal kunne se dig selv være med i et projekt, hvor du
får patienuddannelse, træning og bliver testet ved start og efter 1 år.
Kriterierne for at kunne deltage er bl.a.:
1. Du skal være 45 år eller ældre og lide af hofteartrose, som giver dig daglige smerter fra din
hofte.
2. Du skal tidligere have fået taget et røntgenbillede af din hofte, som også viser tegn på
hofteartrose.
3. Du må ikke have lavet styrketræning af benene mere end 12 gange over de seneste 6
måneder, eller mere end 6 gange over de seneste 3 måneder
4. Du må ikke være opereret i benene (fra hoften og ned) indenfor de seneste 6 måneder
Er det noget du kunne tænke dig at høre mere om? I så fald vil vi bede dig Kontakt os på info@parkallefys.dk . Så vil vi give dig nogle flere informationer om projektet og hvad det betyder for dig
hvis du vælger at være med.