Om mig:
Som fysioterapeut hjælper jeg dig med at vende tilbage til en aktiv hverdag uden begrænsninger. Jeg lægger vægt på, at du føler dig tryg og godt tilpas, samtidig med at du får en bedre forståelse af din situation, så du bliver i stand til at håndtere dine personlige udfordringer.
Mit mål er at møde dig dér, hvor du er, og gennem målrettet behandling tilpasset dine ønsker og behov, øvelser og tydelig kommunikation støtte dig i at nå dine mål. Uanset om det handler om dagligdags udfordringer, smertelindring eller sportsrelaterede skader.
Uddannelse:
-
Uddannet fysioterapeut ved VIA University College Campus N i 2024
Kurser
-
Klinikklar – fra viden til praksis
-
-
Kursus indenfor moderne smertevidenskab, diagnosticering og behandling.
-
Særlige interesseområder:
-
Balancetræning: Jeg har særlig interesse i balancetræning, bl.a. for personer med Parkinsons sygdom. Under min uddannelse deltog jeg i talentsporet for “forskning og udvikling”, hvor jeg i samarbejde med en forsker udviklede og afprøvede et teoribaseret, individualiseret højintensitets balanceprogram til personer med avanceret Parkinsons. Programmet gav lovende resultater, og vi arbejder nu på at publicere dem i en forskningsartikel.
-
Forskning og viden: Jeg bruger en stor del af min tid på at fordybe mig i fysioterapiens komplekse og dynamiske verden. For at holde mig opdateret, læser jeg løbende forskningsartikler, som jeg også formidler på en Instagram-profil (@fysionyt).
-
Idræts- og styrketræningsskader: Min egen erfaring med sportsskader før jeg blev fysioterapeut, har givet mig en særlig interesse for behandling af denne type skader.