Motion til musik

For dig der har lyst til at motionere til musik. Der tages afsæt i Ballroom Fitness dansekonceptet og vi danser forskellige former for danse hvor alle kan være med. Der tages hensyn til alle former for bevægeindskrænkninger. Holdet er f.eks. for dig med parkinson, sclerose, tidligere hjerneblødning eller KOL.

Det er ikke et krav at du har erfaring med dans. Du kan enten komme selv eller tage en pårørende med som dansepartner. I dansen arbejder vi bl.a. med balance, koordination og udholdenhed.